Dag 7 – Transport, Denmark, Shopping og spillemaskiner

I dag var sat af til “transport”. Vi havde besluttet os for at køre direkte fra Asheville til Charleston, en tur på 451 km. Vi havde derfor ikke rigtig nogle planer for dagen, andet end at komme frem.

At køre kan være en oplevelse i sig selv, da man ser en masse landskab, bygninger, byer, forretninger osv. Det kræver dog man køre på landevej fremfor motorvej. Eneste ulempe ved ikke at tage motorvejen er at turen tager længere tid. I dag valgte vi en omvej der lagde 1 time ekstra til turen. Det var nemt at vælge omvejen, da vi gerne ville køre igennem Norway, Sweden og Denmark. Alle tre byer i South Carolina.

Men de første mange timer og kilometer var på motorvej. Det gik rigtigt fint, drengene er efterhånden garvet i disciplinen “køre bil på roadtrip”, dog har vi ikke helt fået synkroniseret tissetrangen så det kræver en del pauser. Efter noget tid kørte vi ind i South Carolina (vi kom fra North Carolina). Vi kørte ind på “Welcome centre” og fik lidt materiale om Charleston. Lige uden foran adgangen så vi en meget stor og “klam” edderkop. Alle var imponeret.

Efter lidt tid kørte vi af motorvejen og startede vores omvej. Turen havde alt det vi havde håbet på, og der var mange ting at se. En af de ting som fascinere mig er, at ofte ser man gamle forladte bygninger. Det er alt fra beboelse huse til benzinstationer, Moteller og nogle gange hele “gågader”. Alt sammen et indblik i historien i området. Fascinerede men også nogle gange lidt sørgeligt.

Første “skandinaviske by” var Norway. Her fik vi tisset af og set en lokal købmand. Herefter gik turen til Sverige, som var så lille det reelt ikke kunne kaldes en by. Til sidst kom vi til Denmark. Planen var vi ville spise frokost her. Men vi kunne ikke finde noget interesant. I følge Wikipedia hed byen Denmark efter en person fra “togbanen” som hed Denmark til afternavn. Om det passer ved jeg ikke, det virker i hvertfald mærkeligt der også er en Sverige og Norge i nærheden (og det ikke har noget med landende at gøre).

Vi fortsatte videre mod Charleston. Da det var frokost tid holdte vi øje med gode spisesteder. Jeg ville gerne finde et lokalt sted. Vi ende med at finde en lille og lokal burgerbar. Det virkede lidt underligt at gå der ind, da den virkede lidt lukket. Men der var åbent og vi fik en god betjening og en udemærket burger. Sjovt at prøve og en god oplevelse.

Efter frokosten fortsatte vi mod Charleston. Vi have planlagt at køre ind til en Outlet og shoppe igennem. Det valgte Outlet område var stort og have alle de butikker som vi håbede på. Så der blev købt sko og tøj til hele familien. Jeg tror alle hyggede sig fint med lidt shopping. Bedste køb var de badedyr som vi skal have med på familieturen til Italien i efterårsferien :o)

Herefter gik turen til Chuck E. Cheese’s. Det er blevet en fast del af vores roadtrips. Helt kort er det en familierestaurant hvor der serveres pizza og så er der massere af spillemaskine som børnene kan spille på. De kan så vinde kuponer som kan ombyttes til (beskedne) gevinster. En nyskabelse denne gang var, at man ikke behøvede at købe “enkelt ture” men man kunne købe fri adgang til et bestemt tidsrum. Vi købte et kort til 2 timer (vi kunne deles om kortet). Som altid var det en god oplevelse.

Vi er nu på hotellet (ankom efter 22.00) og slapper lidt af inden sengetid. Winnie er dog ved at vaske tøj for første gang på turen, så det er tiltrængt.

I morgen skal vi udforske Charleston.

Sune

Skriv et svar