Hjemme igen..

Så er vi hjemme igen. Flyturen gik stort set som planlagt, en mindre forsinkelse fra London til København var det eneste “bump” på rejsen. Til gengæld fik vi hurtig alt vores bagage, så vi var hurtigt ude af lufthavnen.

Bedstemor havde sørget for at lufte vores lejlighed inden vi kom hjem, så den var dejlig at komme hjem til. Vi bestilte pizza til aftensmad og alle var forholdvis tidligt i seng. Nu skal vi ind i den “danske tidsrytme” inden vi skal starte i skole og på arbejde i næste uge. Den første nat har været varm (vi har jo haft “air-con” de sidste 2,5 uger) og lidt urolig, jeg tror vi alle var vågne mange gange i løbet af natten, det bliver forhåbentligt bedre de kommende natter 🙂

2,5 uges roadtrip er bag os, og selvom vi havde lidt udfordringer i starten, så har det været en fantastisk ferie. Jeg tror ikke det er sidste gang vi tager på ferie til USA :o)

Bloggen her er tænkt som vores dagbog, så vi kan gå tilbage og huske hvordan vi oplevede ferien mens vi har den. Derudover vil vi også bruge den (ligesom de to andre vi har skrevet) til at huske vores “læringspunkter” til næste ferie vi tager på. At der er nogle der fulgte med undervejs er bare super hyggeligt 🙂

Sune

Skriv et svar