Dag 10 – Fra Charleston til Savannah

Vi er begyndt at kunne sove længe (alle sammen), så klokken blev 8.30 før de første begyndte at vågne. Det lyder måske ikke sent, men inden alle er oppe, været på badeværelset, spist morgenmad og der er pakket bliver klokken nemt 10.00. Vi vil gerne igang så tidligt som muligt for at få noget ud af dagen :o)

I dag gik turen mod Savannah. Så efter 3 nætter i Charleston var det tid til at tage afsked. Charleston har været en dejlig oplevelse, her kunne vi godt komme tilbage til. Men inden vi forlod Charleston helt, så var der brug for en hurtig tur til Outlet’en. Der skulle lige handles lidt ekstra tøj og nogle sko.

Turen fra Charleston til Savannah kan køres på 2 – 2,5 time (uden stop). Men vi ville gerne besøge byen Beaufort på vejen. Jeg havde læst, at det skulle være en rigtig flot og hyggelig by. Det var en omvej der lagde lidt ekstra tid til turen, til gengæld slap vi for motorvej det meste af vejen.

På vej til Beaufort kørte vi (igen) i et voldsomt regnvejr. Det er ikke super fedt at køre i. På den positive side, så har vi indtil videre kun været i det voldsomme regnvejr når vi har været i bilen eller indedøres. Så det har endnu ikke gjort vi ikke kunne se det vi skulle.

I Beaufort fandt vi en lille diner som serverede BBQ med klassisk “southern” tilbehør. Maden ser ikke ud af meget. Men det smagte virkeligt godt. Selve stedet var også en oplevelse i sig selv og damen som serverede for os var super sød.

Vi gik en lille tur igennem den gamle bydel og fik lidt frozen yougurt. Egentligt var vi ikke sultne (efter den store måltid mad til frokost). Men drengene fik os overbevist :o)

Inde i en butikkerne kom vi i snak med en ældre herrer. Han fortalte virkeligt meget om sig selv, hans rejseplaner, hans militære baggrund, byen og hans kendskab til Danmark. Det sker ofte herovre at man får en masse at vide, selvom man ikke har spurgt efter det. Det er klart en del af charmen.

Vi fortsatte mod Savannah og tog lidt ekstra regnvejr. Savannah ligger i staten Georgia, det er den 7. stat på denne tur. Indtil videre har vi været i New York, New Jersey, Maryland, Virginia, North Carolina og South Carolina. Så mangler vi kun Tennessee.

Da vi ankom til hotellet var vores værelse ikke klart. Så vi tog en hurtig tur i poolen mens vi ventede. Det var ikke den lækreste pool, men den var ok til at få tiden til at gå.

Aftensmaden blev indtaget på en fiskerestaurant, hvor vi fik alt fra østers til burgere. En udemærket restaurant. Winnie havde valgt den da ejeren er en kendt TV kok.

Sune

Skriv et svar